Forside > Boganmeldelse > Boganmeldelse: Lean uden grænser?

Boganmeldelse: Lean uden grænser?

Forfattere: Arlbjørn, Nørby, Norlyk, Wiborg og HolmLean_uden_graenser

Forlag: Academica

Vurdering: 5 af 6 stjerner

Der er gennem årene kommet rigtig meget litteratur omkring Lean og relaterede emner. Noget godt og noget dårligt og noget midt i mellem. ”Lean uden grænser?” hører efter min mening til den første kategori.

I ”Lean uden grænser?” forsøger forfatterne at tage en objektiv vinkel på Lean begrebet og i stedet perspektivere på meget af den litteratur der i forvejen er. Og lykkedes i meget høj grad også.

Bogen ligger ud med en kort introduktion til Lean begrebet og nogle af dets værktøjer, men bruger generelt ikke ret meget tid på at gå i dybden med teorien og på dette område er der da også rigeligt med litteratur. Lean begrebets opståen og videnskabelige kontekst gennemgås kort og giver et godt indblik i hvordan Lean er opstået.

Ligeledes behandles vigtigheden af målinger og fokus på produktivitet ligesom Lean sættes i en sociologisk kontekst hvor der drages aner tilbage til det industrielle samfund op til nutidens postmoderne samfund og om Lean har en berettigelse i et samfund der har udviklet sig markant siden teorien og værktøjerne første gang blev udviklet.

Denne del af bogen er især interessant idet der stilles spørgsmål til om Lean som filosofi kan bruges på medarbejdere der i højere grad stiller krav til frihed og selvstændighed og hvor mange, især danske, virksomheder lever af den innovation og kreativitet som medarbejderne kan bidrage med. Og den høje grad af standardisering som Lean kræver er ikke nødvendigvis fordrende for innovation og kreativitet.

1. del af bogen slutter af med resultatet af en Lean undersøgelse foretaget til bogen som viser en del interessante tendenser. Og desuden viser at der stadig er en del uvished om hvad Lean er og hvad det kan bruges til.

Del 2 af bogen er hvor den skiller sig ud fra megen anden litteratur på området. I denne del fokuseres på forskellige cases fra det danske erhvervsliv. Casene er delt op i forskellige virksomhedstyper og uanset hvilken del man kommer fra er der utrolig meget god inspiration at hente fra de erfaringer som virksomhederne har gjort sig.

Der gennemgås meget åbent hvordan de forskellige virksomheder har grebet Lean implementeringen an og hvilke værktøjer de har valgt at bruge. For virksomheder der enten er i gang med en Lean transformation eller har planer om det, er der megen god inspiration at hente med praktiske eksempler på hvordan tingene kan gribes an.

3. del fokuserer på kommunikation og formidling og viser med al ønskelig tydelig hvor vigtigt det er at kommunikere sit budskab klart og ensartet hvis Lean skal være en succes.

Bogen afsluttes med en spændende diskussion om hvorvidt der er grænser for lean. Svaret vil jeg ikke give her, men i stedet lade være op til læseren af bogen selv at vurdere.

Samlet set er bogen en utrolig god perspektivering på Lean begrebet og dets anvendelse. Der stilles spørgsmålstegn ved dets berettigelse og anvendelsesområder og det er for mig noget af det nye i dansk litteratur.

Jeg kan klart anbefale bogen til alle der har lyst til at få et nyt perspektiv på Lean eller har brug for praktiske eksempler på anvendelse. For begyndere udi Lean vil bogen dog nok skøjte for let henover forklaringen af begreberne og der vil meget andet litteratur være at foretrække.

For en godt gennemarbejdet og seriøs bog giver jeg 5 ud af seks stjerner.

Lean i Danmark

Kategorier:Boganmeldelse
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: