Forside > Lean Generelt, Lean strategi > Lean ved kilden – TPS i Japan

Lean ved kilden – TPS i Japan

I den seneste halvanden uge har Lean i Danmark ligget helt stille, men det har haft sin naturlige årsag, idet jeg siden søndag i sidste uge har været i Japan og set Lean ved kilden! Altså Toyota Production System hos Toyota og deres underleverandører.

På turen har vi set Toyotas gaffeltruck fabrik, Denso en af Toyotas underleverandører samt Mitsubihi Electric som alle arbejder ud fra Toyota Production System og de metodikker der ligger i det.

Desuden er vi 2 dage blevet undervist af 2 tidligere fabrikschefer med samlet 82 års erfaring med TPS og af Mr. Kosaka, som var en af udviklerne af TPS og er blevet uddannet af Taichi Ohno, som siges at være faderen til TPS.

Så det er bestemt en tur der har givet en fornemmelse for Lean og TPS helt tilbage ved kildens udspring, og i det følgende vil jeg give en kort beskrivelse af de punkter som besøgene satte særlig fokus på.

TPS og mennesker

Et af de områder Toyota og TPS fokuserer mest på er Jidoka, som samtidig er en af de 2 ”pillars” i Toyotas leanhus (Mansion of prosperity). Jidoka handler kort og kort om autonomation.

Autonomation er ifølge Toyota automation med et menneskeligt aspekt og fokus. Altså skal processer så vidt automatiseres samtidig med at der tages hensyn til menneskets evner, trivsel og input. Det er enormt vigtigt i TPS at mennesket (operatøren) hele tiden involveres i forandringsprocessen og forbedringerne, da den ekspertviden der er i at producere et givent produkt altid ligger hos den enkelte operatør.

TPS og JIT (Just-In-Time)

En andet meget vigtigt fokus punkt i TPS filosofien er Just-In-Time. Altså evnen til at producere det rette produkt, til den rette tid og den rette pris.

Dette indebærer også et meget stærkt samarbejde med underleverandører. Hos Toyota ser man gerne underleverandører som partnere og deler viden på tværs af virksomheder. Hvis en virksomhed er i vanskeligheder hjælper de andre til i form af viden og evt. ressourcer.

I TPS systemet leveres kun varer der er bestilt af en kunde og intet leveres eller produceres til lager. Dette gælder både internt og eksternt og fordrer naturligvis en enorm stærk værdikæde og en meget stærk kommunikation på tværs af organisationer.

TPS og Kaizen

Hos Toyota lagde samtlige undervisere meget stærk vægt på at hovedårsagen til at Toyota er så langt fremme i deres udvikling og at de har formået at vende et underskud til overskud på få måneder, er deres evne til at arbejde med løbende forbedringer (Kaizen) på et meget højt og systematisk niveau igennem hele organisation.

Hos Toyota nedsættes Kaizen grupper som typisk arbejder med et forbedringsområde i 4-6 måneder og herefter præsenteres resultatet af dette arbejde for alle andre grupper på et fælles møde, således at viden deles.

Det interessante er at man hos Toyota, udover at arbejde med det i hverdagen, ligeledes bruger 30 minutter ugentligt efter normal arbejdstid på at arbejde med Kaizen. Hele gruppen mødes altså efter arbejdstid 1 gang pr. Uge for at finde løsninger på et problem og en måde at implementere dem på. Toyota betaler således overarbejdsbetaling til alle medarbejdere 30 minutter om ugen for at de kan finde forbedringer!

Og erfaringen viser at de produktivitetsforbedringer grupperne finder i deres kaizen-arbejde så rigeligt kan betale sig i forhold til overarbejdsbetalingen! Så måske det er noget man skal overveje at indføre i danske virksomheder, om end det nok vil blive svært og møde megen modstand. Især i disse tider.

Der kunne skrives mange flere punkter omkring hvad japanerne gør, men de ovenstående 3 er hvad de selv har lagt stor vægt på at fortælle under vores besøg, og uden tvivl 3 meget vigtige fokusområder i TPS og Lean.

Denne uge i Japan har givet et utroligt indblik i hvordan Toyota anvender principperne og hvad de især ligger vægt på og der er ingen tvivl om at vi i Danmark kan lære meget. Der er dog også en del ting der ikke vil være hensigtsmæssige eller formålstjenlige at indføre i Danmark pga. De store kulturforskelle, men alt i alt må det konkluderes at de japanske firmaer er langt foran danske. Men de har selvfølgelig også brugt de sidste 40-50 år på at fintune…

Hvad siger du til ovenstående? Kan man bruge JIT, Kaizen og JIDOKA (autonomation) i DK? Eller er det ”kun noget for japanere”? Bruger i måske allerede principperne, evt. i en revideret form? Smid gerne din mening eller kommentar.

Lean i Danmark  – Hjemvendt fra Japan!

  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: