Forside > A3, Lean værktøjer > A3 – Et værktøj til visuel ledelse

A3 – Et værktøj til visuel ledelse

I mange virksomheder bruges der næsten skræmmende lidt tid på at måle ens resultater og fremgang. Mange steder foregår den eneste rapportering via økonomisystemer og på økonomiske nøgletal som ikke viser hele sandheden.

Dette skabe forskellige problemstillinger, men den vigtigste er at man mange gange falder hen til at “måle” sin performance ud fra følelser og subjektive opfattelser. Og det er med 100% sikkerhed ikke korrekt.

I alle virksomheder er det vigtigt at måle og monitorere virksomhedens performance. Og mindst lige så vigtigt er det at måle tendens, så man har en mulighed for at agere i forhold til den ønskede målsætning.

Men især når man ønsker at gennemføre ændringer/optimering i organisationen, er det vigtigt at kunne måle en effekt af tiltagene. Mange gange er det ligeledes nødvendigt med en eller anden form for investering og her er det ekstremt vigtigt, at kunne vise en effekt. Og her kommer værktøjet A3 ind i billedet

A3 værktøjet er et af de mest anvendte og vigtige værktøjer i en Lean organisation, og har taget sit navn efter papirstørrelsen.

A3 værktøjet

Ideen med A3 er at man på kun ét stykke A3 papir fortæller, med grafer og målinger, hvordan virksomheden performer i forhold til målsætning og ikke mindst hvad tendensen er. Disse A3 papirer danner så grundlag for hele virksomhedens rapportering. Helt fra gulvet til Direktionen.

På A3 arket påføres de KPI’er man gerne vil måle, deres mål samt aktiviteter for at opnå denne målsætning. Hver uge mødes man i afdelingenog gennemgår A3 hvor hver afdelingsleder får 3-5 minutter til at gennemgå status fra sidste møde, resultater og der aftales aktiviteter til næste møde.

Disse møder skal holdes så effektive og korte som muligt og målet er ganske kort at få overblik over status og performance for hver afdeling. Funktionschefen for hver afdeling sammenfatter sine resultater i en ny A3, som han/hun så kan rapportere til sin direkte chef og så fremdeles.

Dette bevirker at man fra top til bund har et helt trædiagram af A3 der slutter med én enkelt A3 hos direktøren, som via denne kan se status og tendens på virksomhedens performance.

Udforming af A3

Et A3 kan udformes på mange måde. Under Downloads kan du se et bud, men det vigtigste er ikke så meget formen, men indholdet. Her er det som sagt vigtigt at man har lige præcis de KPI’er med som virksomheden har besluttet er centrale. Derudover er det vigtigt at man gør plads til aktiviteter og meget gerne en måling på om disse så overholdes.

Derudover er det utrolig vigtigt at man bruger samme A3 hele vejen igennem virksomheden for at sikre genkendeligheden. Så lige så snart i har besluttet jer for et format, så hold fast i det fra top til bund.

Hvordan bruger i A3 hos jer? Er det et værktøj der virker? Smid en kommentar herunder.

Lean i Danmark

Kategorier:A3, Lean værktøjer Tags: , , ,
  1. Kim Bach
    29/10/2009 kl. 15:03

    Hej

    Jeg kan ikke fange et A3 download.

    Kan i hjælpe?

    • Daniel Ringgaard
      29/10/2009 kl. 16:39

      Hvis du går ind på download siden og klikker på linket “A3 – KPI eksempel” får du en pdf med et eksempel på hvordan en A3 kan se ud. Det kræver dog at du har adobe pdf reader installeret. Denne kan du downloade gratis på adobe.com.

      Hvis du stadig har problemer må du endelig skrive igen. Så finder vi en løsning.

  1. No trackbacks yet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: