Arkiv

Posts Tagged ‘Toyota’

Kaizen – Løbende forbedringer!

13/10/2009 Skriv en kommentar

I enhver succesfuld lean organisation vil de med 99% sikkerhed sige, at en af hovedårsagerne til at lean virker er, at man arbejder systematisk med Kaizen. Eller løbende forbedringer på dansk! Hele grundtanken bag Toyotas filosofi er at man konstant skal forbedre sig. Og måden de styrer det på er ved at anvende Kaizen filosofien. Og hvis man ellers kan huske det 5. princip i Lean: “Perfektion” (Læs mere om de 5 principper her), er hele grundtanken bag det jo netop at man aldrig må stille sig tilfreds!

Kaizen kommer som så meget andet fra Japan, nærmere betegnet Toyota og er et værktøj til at systematisere og fastholde det at lave forbedringer. Kaizen betyder, lidt populært sagt, Løbende forbedringer, og er et udtryk for at alle virksomheder bør arbejde systematisk og målrettet med at forbedre sine processer.

Som beskrevet i indlægget omkring 5S, er standarder nødvendige for at sikre flow. Men standarder er til for at blive brudt ned og forbedret, og her er det Kaizen kommer ind i billedet. Selvom det lyder nemt at arbejder med løbende forbedringer, er det vigtigt, ligesom med alt andet i Lean, at det gøre på en systematisk og velovervejet måde. Derfor gælder følgende principper:

  • Stil spørgsmålstegn ved regler og standarder (der skal altid være standarder men disse kan ændres og forbedres)
  • Opfindsomhed og engagement skal udvikles (Alle i virksomheden skal deltage og udvikle deres opfindsomhed)
  • Søg altid at finde hovedårsagen (Brug evt. 5 x hvorfor)
  • Eliminer evt. hele processen hvis det er muligt (Sæt spørgsmålstegn ved om processen overhovedet er nødvendig. Her ligner Kaizen BPR)
  • Reducer eller ændr aktiviteter (Kombiner dem eventuelt)

Fælles for disse punkter er, at uanset hvilken proces der er tale om er det vigtigt at stille spørgsmåltegn. Ikke bare ved hvordan det gøres, men om det overhovedet er nødvendigt!

Mange gange har man i virksomheder processer som er gået igen i mange år, fordi en leder engang har tænkt at det var smart. Men i virkeligheden er det en proces der udelukkende udføres fordi det “har man altid gjort”. Gode eksempler på det er checklister der ikke bruges, testskemaer der arkiveres osv. Vi kender det alle sammen!

I et senere indlæg vil jeg behandle hvordan opstart af Kaizen kan gøres rent praktisk og desuden komme omkring Kaizen Blitz.

Hvad har du af erfaring med Kaizen og er det noget der virker?

Lean i Danmark

Hvad er Lean? – Historien bag…

09/09/2009 1 comment

Kort fortalt

Meget kort fortalt kan Lean beskrives som en metode/filosofi til at optimere!

Lidt længere fortalt kan Lean beskrives som en metode og et sæt værktøjer der kan bruges til at optimere virksomheder eller offentlige instanser, hvad end det så er produktionsvirksomheder, hospitaler, banker, forsikringsselskaber eller medicinalfirmaer. Altså alle typer af virksomheder.

Historien

Populært sagt stammer Lean fra Toyota. Nærmere betegnet Toyota Production System som Taiichi Ohno, Direktør for Toyota og forfatter til bøgerne “Toyota Production System: Beyond Large-Scale Production” og “Workplace Management”, grundlagde i1950′erne.

Han var fortaler for små lagre og Just-In-Time produktion der gjorde at man måtte tænke radikalt anderledes end de traditionelle masseproduktionsvirksomheder, som havde domineret hidtil. Derfor startede Ohno Toyota Production System som i sin enkelhed indeholdt få simple, men effektive værktøjer.  Af disse var de nogle af de vigtigste Just In Time, 5S, Visual Management og Standard Operations.

Ideen var at man gennem 5S (en måde at standardisere og vedligeholde disse på), Visuel kontrol (status og tendens skulle kunne ses på gulvet med det samme) kunne producere biler Just-In-Time. Det vil i den rette mænge, kvalitet og til den rette tid. Det var radikalt anderledes en GM og FORD der i mange år havde sværget til Henry Fords masseproduktionsfilosofi.

Historisk kan vi jo nu se hvem der har haft ret, idet toyota, trods en 3. plads på omsætning, tjener flere penge end de 4 største konkurrenter TILSAMMEN (2004 tal).

Lean thinking opstår

I løbet af 1980′erne og 1990′erne får flere og flere øjnene op for Toyotas succes og begynder at kopiere metoden, men det er først da Womack og Jones opfinder begrebet Lean Thinking med bogen af samme navn i 1996, at TPS metoden vinder indpas i den vestlige verden. Her godt 15 år senere er det tydeligt at Lean er metoden som virksomheder vælger når der skal optimeres.

Det Womack og Jones gjorde så godt var at sammenfatte TPS i nogle forholdvis simple og let forståelige begreber startende med de 5 grundprincipper:

  1. Fastlæg hvad kunden oplever som værdi
  2. Identificer værdistrømmen i virksomheden
  3. Skab flow i værdikæden
  4. Skab træk (ordrebaseret)
  5. Stræb mod perfektion (løbende forbedringer)

Disse 5 principper er grundtankegangen i Lean og hvordan man bør gribe enhver Lean transformation an. Disse principper er desuden universelle og kan bruges på både produktion, administration og service.

Andre værktøjer

Selvom disse 5 principper er grundessensen i Lean er Lean meget andet end disse og noget af det bedste ved Lean som filosofi er at man kan være meget pragmatisk med hensyn til valget af værktøjer. Alt efter situationen findes der utallige værktøjer der kan og bør tilpasses til den specifikke problemstilling.

Af værktøjer kan nævnes

  • 5S
  • Value Stream Mapping
  • Poka Yoke
  • Kaizen
  • A3
  • osv.

Jeg vil i senere indlæg komme ind på nogle af disse men skulle du have spørgsmål til nogen af dem er du velkommen til at bruge kommentarfeltet herunder.

Lean i Danmark

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.